Vores historie

Marel blev oprettet i 1982 i Island. Vi er en global virksomhed, med hovedkontor i Island, hvor de fleste af vores koncernfunktioner er samlet.

Marel har udviklet sig fra at være en mindre virksomhed udelukkende med fokus på fiskeindustrien, til at være en international koncern, der arbejder i hele den våde fødevareindustri. Med sine knap 4700 ansatte verden over, er virksomheden i dag førende inden for sit felt, som leverandør af udstyr til ikke kun fisk, men også kød, fjerkræ og videreforædlingsindustrierne.  

Marel er resultatet af mange fusioner/opkøb, bl.a.:

  • AEW Delford i England
  • Marel i Island
  • Carnitech Salmon i Nørresundby
  • Carnitech i Støvring
  • Scanvaegt International A/S i Aarhus
  • Stork Poultry Processing i Holland
  • Townsend Further Processing i Holland

Virksomheden har i Danmark eksisteret i form af flere virksomheder:

Scanvaegt (Aarhus)

Scanvaegts historie går tilbage til 1932. Scanvaegt blev opkøbt af Marel i 2006. Efterfølgende blev divisionen Scanvaegt Nordic A/S solgt fra Marel koncernen d. 1. maj 2009.

Scanvaegt International skiftede navn til Marel i 2010 og huser i dag udvikling, salg, og servicekompetencer for blandt andet robotløsninger, portioneringsudstyr og softwareløsninger.
Læs om Marel i Aarhus

Carnitech (Støvring)

Virksomheden Carnitech blev etableret i 1981, og opkøbt af Marel i 1997. I 2002 opkøbte man CP Foods Machinery i Hjørring, som fokuserede på slicerudstyr til lakseindustrien. I 2006 samlede man alle aktiviteter inden for laks fra Støvring og Hjørring på en ny lokation i Nørresundby.

I 2010 blev divisionen Carnitech A/S i Støvring solgt fra.
I juni 2013 tilbagekøbte Marel den del, der udelukkende fokuserer på udstyr til videreforædling anvendt i kødindustrien.

Både laksedivisionen og køddivisionen holder i dag til i Støvring.
Læs mere om Marel i Støvring

Marel Scandinavia (Aarhus)

Marels datterselskab for Skandinavien blev oprettet i 1996. Marel Scandinavia har haft til huse i både Sørup og Støvring, men har nu fundet base i Aarhus, side om side med de udvikling-, salgs-, og servicekompetencer, der findes her. Du kan finde information om det danske salgsteam her samt service her.

Stork Food Systems (Holland)

I 2008 slog Marel kræfterne sammen med hollandske Stork Food Systems, som sammen med Marel er de førende leverandører af udstyr til kød og fjerkræindustrien. Med i samarbejdet fulgte også Townsend Further Processing brandet, som har fokus på udstyr til videreforædlingsindustrien.