Støvring

Marel i Støvring består af to enheder; Salmon Division og Meat Preparation Division.
Medarbejderne i Støvring tæller bl.a. softwareprogrammører, serviceingeniører og teknikere, indkøbere, produktionsplanlæggere, projektledere, controllere og elektrikere.

Salmon Division
I Salmon Division beskæftiger vi os udelukkende med udstyr og procesløsninger til lakseindustrien. Vi har mange års erfaring med at udvikle og designe kvalitetsudstyr til de forskellige processer inden for lakseforarbejdning, og vi er blandt de førende virksomheder på området på det globale marked.

Vi tilbyder både standardmaskiner og komplette skræddersyede løsninger, som omfatter et bredt sortiment af maskiner til forarbejdning af ferske laks samt videreforædling og slicing af røget laks.

Meat Preparation Division

I Meat Preparation division beskæftiger vi os med udstyr og procesløsninger til kødindustrien.  Vi leverer udstyr af høj kvalitet til processerne inden for kødforarbejdning. Produktprogrammet har fokus på hakkere og mixere, som indgår i produktionslinier til fremstilling af burgere, kødboller, salami og pølser samt nuggets.

Slagterier over hele verden nyder godt af vores avancerede løsninger og dybdegående kendskab til kødforarbejdningsprocesser, som er baseret på mange års erfaring og en kontinuerlig produkt-udvikling. Vi kan tilbyde dig professionel rådgivning og assistance lige fra startanalyse til færdig implementering.