Aarhus

Hos Marel i Aarhus beskæftiger vi os hovedsageligt med udvikling og salg af højteknologisk procesudstyr og løsninger til fødevareindustrien. Vores sælgere og konsulenter står klar til at yde dig professionel rådgivning og assistance lige fra startanalyse til færdig implementering af komplette systemer.

Aarhus huser også vores danske datterselskab med et salgs- og serviceteam til at supportere det danske marked. 

De uddannelsesmæssige profiler på vores medarbejdere i Aarhus spænder bredt og omfatter både ingeniører, programmører, økonomer, elektrikere, indkøbere, projektledere, sælgere, smede, faglærte, ufaglærte, serviceteknikere, montører, udviklere, teknikere og kontorassistenter.

Med en konstant satsning på udvikling og innovation arbejder vi hele tiden for at videreudvikle fødevareteknologi og procesudstyr inden for eksempelvis robotløsninger, automatisk portioneringsudstyr og software-løsninger.